hvad laver en struktør

Rolf Carlsson dur ikke til at sidde inde, så han vil have en uddannelsen, hvor han er ude hele tiden. Det er en struktør, som laver alt under jordoverfladen. Det er der ikke mange der ved, så det skal Rolf altid forklare.

På væggen er der et rødt kryds fra et laser og en grøn streg fra et andet apparat farer fra gulvet og op i loftet. 30 fyre i jakker og hvide eller orange arbejdsbukser står og lytter. Der lyder en kæmpe brag, da en boltepistol skyder en bolt ind i en af hallens bærende konstruktioner. Gruppen griner imponeret.

Det er koldt i hallen og deres ånde hænger i luften. Struktøreleverne er ved at få demonstreret forskellige arbejdsredskaber. Når demonstrationen er færdig, skal de videre med dagens program.

Det er ikke mange af de mennesker, Rolf møder, der ved, hvad uddannelsen til struktør går ud på.

"Når jeg siger, at jeg skal være struktør, spørger folk altid,: "Hvad er det?"," siger Rolf Carlsson.

En struktør laver alt det, man ikke kan se. Det vil sige, alt det arbejde der er under jordoverfladen.

"Vi laver alt under terræn. Du kan sige, at vi laver det, man typisk kalder jord- og betonarbejde. Det er blandt andet kloakker, vandføring og fundering."

Struktør-elev med gravemaskine

Ikke kun gravearbejde
En struktør er med ved udgravninger og jordarbejde. Det kan være udgravninger med rendegraver til bygningsfundamenter, etablering af kloak- og vandledninger eller nedgravning af elkabler i et område. Umiddelbart lyder det som om at en struktør står og graver hele dagen, men sådan er det ikke.

"Det er en ret bred uddannelse, når det kommer til stykket. Du kan vælge mellem anlægsstruktør, hvilket er den uddannelsen, jeg er i gang med, eller bygningsstruktør. Og så er der i øvrigt maskiner til det meste af arbejdet, selv om det da er et ret fysisk arbejde."


"Jeg er i en klasse, hvor vi godt kan tage lidt gas på hinanden. Det er sjovt at gå her, og heldigvis er mange af opgaverne på skolen en god blanding af teori og praksis. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg hellere vil arbejde, end at gå i skole, men der er da også gode ting ved at gå i skole."

På skolen har eleverne fag og et skema som anlægsteknik, belægningsteknik og montage af rør og brønde.

"Vi laver for eksempel en kloaktegning og nogle udregninger. Bagefter går vi så over i hallen og parvis udfører opgaven efter vores tegning. Det giver et indblik i, hvor svært det er at få teori og praksis til at hænge sammen. På skolen får vi teorien på plads, hvilket jeg er glad for, og vi finder også ud af, hvorfor vi gør tingene på en bestemt måde ude på byggepladsen."

Struktør-elev med måleapparat

Landmandsjobbet var for ensforming
Rolf har altid vidst, at han skulle have et fysisk arbejde og være ude i det fri. Han tog derfor en uddannelsen som landmand, men det var alligevel ikke sagen.

"Jeg er født på en gård og har altid været glad for at være ude. Jeg er ikke god til at sidde stille, jeg skal ud og brænde noget krudt af. Som landmand er du ude, men jeg synes, at jobbet blev lidt ensformigt. Det er det samme hvert år: Man sår, så passer man afgrøderne, så skal de høstes, så skal der pløjes, og så skal der sås igen," siger Rolf med en træt stemme.

Minderne vækker ikke glæde hos Rolf. Det skyldes også, at arbejdsforholdene og lønnen heller ikke var noget at prale af. Om sommeren, når alle andre var på stranden, grillede eller havde ferie, var arbejdspresset stort og Rolf måtte sidde på sin traktor, mens han drømte om alle de andre ting, han hellere ville lave. Efter tre år stoppede han på godset, hvor han arbejdede.

Struktør-elev skærer fliser

Ønsket er gået i opfyldelse
Rolf begyndte så at arbejde i et lille firma, som arbejdede med nedrivning, men chefen var ikke til at regne med, og det gik langt fra som planlagt. Det lille firma arbejdede for Arkil, og her fik Rolf arbejde. De var glade for Rolf, og efter ca. to år, blev han tilbudt at blive voksenlærling. Et tilbud Rolf er glad for, at han tog imod.

"Det bedste ved jobbet er, at jeg er ude. Hvis jeg passer mit job, og vores sjak laver arbejdet ordenligt, er alle glade, og vi får lov til at passe os selv. "

Rolfs ønske om at arbejde uden-dørs er gået i opfyldelse, og han har svært ved at finde noget dårligt at sige om det.

"Det er kun, hvis regnen står ned i stænger en hel dag, og vi simpelt-hen ikke kan arbejde, at vi går i skurvognen. Frostvejr er intet problem, så tager du bare mere tøj på. Frostvejr kan faktisk være en fordel, fordi jorden er nemmere at arbejde med, fordi den ikke er så smattet."

Som struktør står man tidligt op
Rolf arbejder altid på byggepladser. Hvis byggepladsen ligger i beboede områder, må de ikke larme før klokken 7.00, men på den byggeplads, hvor han var, inden han skulle på skoleophold, var der ikke beboelse og arbejdet begyndte derfor klokken 6.30. Rolf bor på Als, og han stod derfor op klokken 5.00.

"Du vænner dig til at møde tidligt. Du har jo også tidligt fri og har masser af tid til at nå alle de andre ting, du også gerne vil lave."

Rolf synes, at arbejdet med kloakker er det mest spændende og han har da også overvejet at blive kloakmester.

"Jeg er hovedsageligt kloakmand, det er det, jeg synes er sjovest at arbejde med, og det mit sjak laver. Jeg har tænkt på, at videreuddanne mig til kloakmester og på længere sigt få et mindre fysisk krævende arbejde."

Indtil videre er Rolfs mål at blive færdig med struktøruddannelsen, hvilket han er om et år. Og så vil han på det tidspunkt se, hvordan situation er inden for byggeriet, og om der er arbejde til en kloakmester, eller han skal vente på bedre tider. Heldigvis er han glad for sit arbejde og skal ikke nødvendigvis være selvstændig.

Struktør-elev løfter kantsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar